Læringsteoretisk problemstilling
Jeg har en klasse, hvor der er rigtig mange stille elever, når vi har klassediskussioner i forbindelse med oplæg omkring dagens teori. Jeg ønsker at sikre, at flere elever er aktivt deltagende og give de mere tilbageholdende elever mulighed for at komme til orde i den mere klassebaserede undervisning.
Problemformulering
Hvordan kan jeg gennem brug af digitale teknologier sikre større deltagelse i klassediskussioner særligt i forhold til de stille elever?
Teknologisk afsæt
Padlet som en mulighed for at udtrykke sig skriftligt for derefter at komme mundtligt på banen.
Læringsteoretisk afsæt
Jeg ønsker at tage afsæt i Knud Illeris' læringsteori, da Illeris fremhæver drivkraft som en afgørende faktor for den enkeltes læringsudbytte. Hvis man er stille og ikke-deltagende i undervisningen, kan det i min optik påvirke den lærendes drivkræfter i en negativ retning. Derudover fremhæver Illeris samspillet som endnu en afgørende faktor for læring. I min problemstilling er der problemer med samspillet i klassen, idet det kun er enkelte elever, der er aktive i klassens samspil under klassediskussioner, hvorfor jeg mener, at Illeris indfanger to elementer, jeg anser som særligt gældende i min problemstilling.
Didaktisk afsæt
Den E-didaktiske model - inddrager specifikt refleksioner over elevernes digitale kompetencer, hvilket giver mening i forhold til vores elevgruppe, der er meget forskellige aldersmæssigt og derfor også har meget forskelligt forhold til teknologi.
Kommentarer
Send en kommentar