Kontekst
Jeg underviser i psykologi på pædagogisk assistentuddannelse på ZBC, Køge (tidligere SOSU Sjælland). Pædagogiske assistenter bliver uddannet til at arbejde med børn, unge eller voksne med og uden fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Typisk får vores elever ansættelse i børnehaver og sfo'er eller fortsætter på pædagoguddannelsen, når de er færdiguddannede hos os.
Læringsteoretisk problemstilling
Jeg har i efteråret undervist på to hold, som begge har været kendetegnet af, at kun ganske få elever har deltaget, når vi har haft klassediskussioner i forbindelse med gennemgang af teori eller opgavebesvarelse. Et eksempel kunne være, at jeg i forbindelse med oplæg omkring motivationsteori spørger ud i klassen, "hvilke ting har I oplevet, at børnene ude i børnehaven ikke gider gøre, som I gerne vil have dem til?". I den situation vil der typisk være to-tre elever, der rækker hånden op og jeg hører deres svar, mens resten af klassen sidder passivt hen. Det er som regel de samme to-tre elever, der svarer hver gang.
Læringsteori med fokus på motivation og samspil
Den danske læringsteoretiker Knud Illeris påpeger, at elevernes motivation og samspil, herunder graden af deltagelse i læringsaktiviteterne, er afgørende faktorer for elevernes læringsmuligheder. I den pågældende problemstilling er graden af deltagelse meget lav og jeg antager, at elevernes motivation er begrænset for denne læringsform, da de ikke deltager. Det er derfor nødvendigt, at jeg løser situationen, da jeg ønsker at skabe gode betingelser for læring i min undervisning. Illeris påpeger også, at selve kvaliteten af læringen, altså i hvor høj grad man kan huske og anvende det lærte (transfer) i andre situationer, har en direkte sammenhæng med i hvor høj grad eleverne er aktive og engagerede i samspillet. Da mine elever går på en erhvervsuddannelse og skal kunne bruge fx motivationsteori i deres praksis, er det vigtigt, at jeg skaber rammer for mere aktiv deltagelse og sigter mod større engagement fra eleverne. Illeris' læringstrekant medtænker desuden den samfundsmæssige kontekst, som er med til at definere undervisningens indhold og metoder, hvilket giver mening i forhold til nødvendigheden af at inddrage digitale teknologier i undervisningen for at modsvare de kompetencer, der efterspørges på det Birgitte Holm Sørensen kalder et gennemdigitaliseret og globaliseret videnssamfund.
Læring, der rykker - aktivitetsdrevet undervisning er god undervisning
For at løse problemstillingen vil jeg først og fremmest forholde mig til, at rapporten Læring, der rykker (Camilla Hutters og Astrid Lundby, 2015) påpeger, at elever fremhæver aktivitetsdrevet undervisning som god undervisning. Det vil sige, at elever motiveres af aktivitetsdrevet undervisning, der beskrives som undervisning, der benytter sig af varierende aktiviteter, har et højt aktivitetsniveau og en høj grad af lærerstyring. Jeg vil derfor omforme klassediskussionen til en aktivitet, hvor alle elever er aktive på samme tid.
Det flerstemmige klasserum & samspillet mellem skrift og dialog
Jeg vil bestræbe mig på at skabe det den norske lærings- og klasserumsforsker Olga Dysthe kalder det flerstemmige klasserum. Dysthe argumenterer for, at elevernes stemmer skal fylde mere end lærerens, fordi de tilegner sig ny indsigt ved at forholde sig til hinandens og lærerens udsagn og synspunkter. Dysthe fremhæver også skrivning, som noget der har en positiv effekt på elevernes læring, da samspillet mellem dialog og skrivning fremmer læringen.
Valg af digital teknologi
Alt dette leder mig frem til at bruge Padlet, som det digitale værktøj der kan hjælpe mig med at omforme klassediskussionen til en aktivitet. Padlet er et digitalt værktøj, der er kendetegnet af det som René B. Christiansen og Karsten Gynther kalder høj deltagelse og høj tingsliggørelse (når noget bliver et produkt). Det betyder, at Padlet giver gode muligheder for at skabe mere aktivitet og samtidig giver det mulighed for at elevernes stemmer kommer til at fylde mere end min egen.
Kommentarer
Send en kommentar